Jeres mor, September 2011

Til mine elskede børn!

I medgang og modgang, til døden os skiller........

Åh hvor jeg gjorde alt hvad der stod i min magt for at holde os sammen.
Men..... mine elskede børn. Vi farede vild!
Vi som forældre fejlede.

Jeg kigger på jer begge, mens i trygt sover i jeres senge. Lykkelige uvidende.
Lykkelig uvidende om jeres forældres mislykkede forsøg på at holde sammen på vores familie.

Luna, min store fantastiske og modige datter. Du er og har altid været elsket meget højt, fra alle kanter. Jeg tror på dig. Dit væsen gør dig i stand til at modstå fra alle kanter.
Du er og bliver min styrke i mit livs sværeste kamp og nederlag.

Min kære Xander. Du lille uskyldige baby.
Uanset hvad fremtiden måtte bringe dig, skal du vide at du så absolut er et barn skabt i kærlighed.

Jeg er så dybt og inderligt ked af, ikke at kunne tilbyde jer det jeg ønsker allermest for jer.
En mor og en far....... sammen.

UNDSKYLD......vi farede vild!

Jeg elsker jer.

For lidt over to år siden skrev jeg dette brev til mine børn.
En sen nattetime, hvor jeg endnu engang ikke kunne sove. Gråden virkede umenneskelig og sorgen føltes som noget der kunne gøre en ende på mit liv.